Fin, ren & mineralsk.

Det er okay at nyde denne 10-åriges charme.

Der er naturligvis ikke tale om noget frækt her, men lige til kanten dog. J.H Andresen’s 10-årige portvin er en sag for sig selv og jeg kan mildt sagt sige, at jeg er vild med den. Den er lidt ældre end din standard portvin – og så er den hvid. På trods af den slanke statur i flaskens udformning er den fedmefyldt og charmerende.

Vi har med en portvin at gøre, der har lagt stien for andre 10-årige hvide portvine. De var pionérer indenfor kategorien lagrede hvide portvine. Og de gør det stadig godt. Denne er en god blanding af både ældre og yngre vine, som har fået masser af fad, hvorfor du får en gennemsnitsalder på 10 år. Den smukke rav-farve opnås i blandingen af de fadlagrede vine.

Dykker vi næsen ned i glasset, bliver du mødt af søde rosiner og vanilje. Den tiltaler virkelig kvinderne, der måske ikke er vild med de dybe røde portvine. Smagen er masser af fad, en snert af noget citrus, som kunne være appelsin eller citron – og naturligvis honning. Det søde sukker honning kommer virkelig til syne, når du tager glas nummer 2 og 3 efter den har været åben et par dage i køleskabet. Jeg nød den såmænd hele 10 dage efter, at jeg havde åbnet den første gang.

Du skal servere J.H Andresen 10 års portvin til søde desserter som eksempelvis créme brûlée. Jeg nød den helt afkølet fra køleskabet i et bredt glas med smal åbning. Prisen ligger på omkring 100 – 150 alt efter, hvor du finder den – jeg fik den af vinimondo.dk. 

Husk at drikke et glas til.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fin, ren & mineralsk.