Mandagens tankemylder får frit løb.

Jeg har sagt mit job op.

Det gjorde jeg af gode grunde for lidt tid siden, da jeg trods alt har én måneds opsigelse. Jeg har bare ikke kunne få mig selv til at sige det til andre end mine nærmeste. Det var træls og en hård pille at sluge. Jeg vil bare ikke køre på arbejde med ondt i maven på grund af manglende kommunikation.

Men nu står jeg her… Hvad så? Jeg har selv valgt at sige op, hvilket betyder, at jeg skal ’overleve’ 3 ugers dagpengekarantæne. Det klarer jeg nok – det er det mentale i at skulle erkende sit nederlag. Jeg var forvirrende eller rettere, jeg er stadig forvirrende. Er marketingsbranchen overhovedet min branche så? Kan jeg varetage et sådan arbejde igen? Tvivlsspørgsmålene har virkelig hobet sig op over de sidste 14 dage.

Men igen, nu står jeg her… Hvad drømmer jeg om? Hvad skal opfyldes for, at jeg kan trives med mit arbejde? Se det ved jeg næsten. Jeg er nået så langt til at sige, at jeg ikke er specialist. Jeg er rådgiveren. Jeg ved rigtig meget om mange ting, men ikke alt om én ting. Kundekontakt er lige mig – salgspositionen knap så meget. Der er dog mange måder at sælge på, hvorfor jeg også ved, at jeg kan sælge mig selv. Det er jeg faktisk ret god til.

Desuden er jeg god til at holde snor i projekter samt at planlægge. Der er mange gode idéer oveni. Idéer, som opstår fordi, at jeg er en drømmer. Jeg er impulsiv.

Udover alle de fine kvaliteter, som jeg har listet ovenfor, så brænder jeg for kommunikation, markedsføring og design. Det er dæleme spændende, når man vedhjælp af markedsførings kan påvirke mennesker.

Hvad skal jeg så bruge alle de her kvaliteter til? Jeg overvejer mange ting. Sidder du og læser dette, er du mere end velkommen til at kontakte mig, hvis du føler jeg passer ind hos dig.

Selvstændig? Jeg overvejer det. Kraftigt. Det er en drøm, der kunne komme før end jeg havde regnet med. De næste par uger bliver en spændende omgang, hvor jeg skal veje for og imod på mange områder af mit liv. Jeg begynder langsomt at brænde for at gå for mig selv, da jeg tror på, at det er en god vej for mig.

Næste tankemylder er.. kan jeg gøre det? Er der nogen, der vil tage mig seriøst? Har jeg erfaring nok? Nobody knows, Mathilde. Lige nu har jeg lyst til at prøve det af – springe ud og ikke se mig tilbage. Jeg vil frem. Har været lige ved før, men nu har jeg med den selvforskyldte ledighed, muligheden for at prøve det af.

Det må briste eller bærer. Tro på det.

Husk at drikke et glas til.