Det er ikke lutter lagkage - heller ikke når nogen har fødselsdag.

Fynske vingårde som jeg håber at lægge vejen forbi.

Du behøver slet ikke tage så langt væk fra Danmark for at opleve god vin – eller det håber jeg i hvert fald ikke. Jeg har trods alt ikke prøvet de skønne danske vingårde endnu, men i dette blogindlæg ligger jeg op til min egen opdagelse af dansk vin og din. Du kan forhåbentlig få en god idé om vinen i Danmark og om gården er et besøg værd. Jeg har i dette indlæg fundet frem til 3 vingårde på Fyn, som jeg selv vil besøge i løbet af sommeren.

Fynske vingårde

Agger Vin & Parkgolf

Den største vingård på Fyn er da en gård, som man ikke kan afskrive. Du finder deres 4000 vinstokke nær Assens. De må kunne producere vin, som de fleste vil sætte pris på. De bruger ¾ dele til hvid og mousserende vin, hvorfor de sidste vinstokke går til rødvin og rosé. Jeg er som så mange andre ret skeptisk omkring rødvine fra Danmark, da jeg ikke tror, at de kan nå at få den sol, som rødvinsdruer oftest kræver. Men de skal have chancen for at modbevise mig.

Du kan opleve vinen på flere måder. Du kan få en rundvisning, hvis du er 8 personer med vinsmagning til 160,-. Men du kan også tage forbi deres vincafé og smage samt købe deres vin. Der skulle være en skøn udsigt over de fynske land. Læs meget mere om deres vine og vingård her.

Skaarupøre vingård

Bare besøget på deres hjemmeside får mig til at længes efter franske vingårde. Jeg vil helt sikkert komme forbi Skårup, når jeg får mulighed for det. De har økologisk landbrug og dyrket vin på gården i 16 år – så jeg er positiv allerede. Indehaverne virker som et hyggeligt par, der har fundet roen på gården og nyder livet fuldt ud. De har mange forskellige vine, som du kan dykke ned i. Jeg vil specielt gerne prøve deres mousserende varianter.

Du kan opleve gården på en rundvisning, hvis du er minimum 6 personer. Du kan ligeledes besøge deres gårdcafe, der har åbent i sommermånederne – husk at bestil i forvejen eller nyd din medbragte madpakke. Gårdbutikken er åbent året rundt og du kan ringe i forvejen, hvis du er i tvivl om de har åbent. De skriver selv, at de er hjemme ofte. Læs mere om det hele på deres hjemmeside.

Kimesbjerggaard vingård

En smuttur til fåborg? Så skal du svinge en tur forbi Kimesbjerggaard. Deres hjemmeside giver ikke meget, men jeg får lyst til at tage forbi. De er beliggende langt ud på landet, så husk at ringe, hvis du bliver i tvivl om vejen. Deres gårdbutik byder på lækre vine fra egen produktion og masser af lækkerier. Du finder åbningstiderne på deres hjemmeside.

Ønsker du rundvisning og vinsmagning kan dette også lade sig gøre. Få fat i dine venner og book en tur derud.

Jeg håber, at du har fået lyst til at besøge dine lokale vinproducenter. Jeg får i hvert fald helt lyst til at hoppe på cyklen og tage turen derud. Er der nogen der vil med? God sommer til dig.

Husk at drikke et glas til.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det er ikke lutter lagkage - heller ikke når nogen har fødselsdag.