Chardonnay eller Sauvignon Blanc – de 2 store mastodonter.

Forkæl dig selv med en oplevelse – tag til vinmesse.

Noer & Kofod inviterede på en oplevelse af rang, da jeg, sammen med mange andre heldige, fik lov til at smage på et udvalg af deres fantastiske vine. De havde medbragt over 60 forskellige slags. De rangerede fra chilenske hvidvine til de mørke italienske rødvine. Det gav masser af mulighed for at få smagt områder, druer og nuancer, som man ellers ikke havde.

De havde inddelt vinene efter lande og områder, hvilket giver en god oversigt til dem, der handler efter lande – men for mig, havde jeg svært ved at skelne mellem druerne. Heldigvis var der masser af hjælp og hente hos de kyndige vinkonsulenter. Jeg kom derfra med en del nye vinoplevelser, som jeg ikke havde kunnet købe mig til på så kort tid.

Og det er netop derfor, at du skal tage til vinmesse. Du får lov til at smage lidt af hvert. Du går med garanti derfra med nye favoritter eller succeser, som du aldrig havde valgt, hvis du selv stod hos vinhandleren.

I denne omgang bød de velkommen i smukke rammer hos Odd Fellow Palæet i Odense – men du skal ikke vente helt til næste år, da de holder vinmesser i en del byer landet over og du kan stadig få billetter til en oplevelse i vinens verden. De søde vinkonsulenter tager dig gerne i hånden, hvis du vakler mellem den ene eller anden flaske. Find din billet til en vinoplevelse ud over det sædvanlige her.

I næste uge sørger jeg for at få anmeldt et par udvalgte vine fra vinmessen – jeg nåede alligevel 10 styks og det vil jeg skåne dig for, da det bliver nået af en smøre.

Husk at drikke et glas til.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Chardonnay eller Sauvignon Blanc – de 2 store mastodonter.