Dagpenge, jobsøgning, håb, afslag – repeat

Tørstig torsdag fejrer kærligheden til Provence.

Kender du det, at en vin smager af stemning, minder og kærlighed? Det gør jeg – for det er lige præcis det, som denne Mi Mi Rosé fra Frankrig smager af. Det er Frederiks og min kærlighedsvin. Det er vinen, som gav os undskyldningen for at mødes, snakke og kigge dybt ind i hinandens øjne. Det er den vin i verden, som kunne have smagt ringest, men vi ville stadig have nydt hver en dråbe af den.

Heldigvis smager den rigtig godt – så bare rolig, du kan sagtens blive forelsket i denne flaske rosé om og om igen. Dens sarte rosa farve gør sig godt i glasset. Det er en frugtig, men let vin, som ikke hænger længe i munden. Det gør den blandt andet fantastisk som aperitif og til helt lette retter. Frederik og jeg drak den oftest alene, hvilket den var super til.

Den er fra Provence området i Frankrig, hvor den har fået lov til at modne. Den indeholder druerne Grenache, Cinsailt og Shiraz, hvilket giver den mere tørhed end sødme. Jeg synes personligt selv, at den vil gøre det godt til foråret første solstråler og sommerens havefester, da den fine blomsterduft bliver ledsaget af citron og jordbær.

Bonus er, at du kan genanvende flasken som vandkaraffel bagefter – den kommer nemlig med glasprop. Den fine flaske vil bestemt også se fin ud med vand i.

Du får hele herligheden hos Skjold Burne for kun 119,75 flasken – så hvis du skal være forelsket i dag eller byde din forårsflirt på et glas senere, må du hellere få fat i et par flasker eller 6 af den her skønhed.

Husk at drikke et glas til.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagpenge, jobsøgning, håb, afslag – repeat